Jan gintberg i forrygende form med comedy showet “Big Time Paranoia”. Gintberg introducerer publikum for det helt nye begreb – comedy terapi – og det er noget der i den grad løsner lattermusklerne.
Big Time Paranoia afspejler den nervøse tid som vi og ikke mindst Gintberg befinder sig i, hvor emner som stress, terror, tryghed, frygt, fobier, medier og angsten for ændringer er blandt de ømme punkter, der står på showets dagsorden.
Med sin selvironiske, energiske fremtoning og ikke mindst sit store talent for at føre dialog, beviser Jan Gintberg, at man i stedet for at søge læge, kan løse egne problemer blot ved at åbne op for lattermusklerne og give los. I løbet af det to timer lange show overgiver publikum sig fuldstændigt til Gintbergs recept! God fornøjelse!
Spilletid: Ca. 144 min
B.T.: “Det er brølende sjovt… Jan Gintbergs enorme talent og karisma er indiskutabelt”.
Politiken: “Kostelig Morsomt.. Gintbergs nye show triumferer”
Ekstra Bladet: “For pokker hvor er han sjov”